Vores principper.
Vi har begge rejst meget, både i udlandet, men vi har også kørt de danske landeveje tynde og overnattet på det ene hotel efter det andet. Vi har oplevet upersonlig service og manglende fleksibilitet, tilpas mange gange til, at vi mener vi kan tilbyde et bedre alternativ. Når vi taler med vores gæster, kan vi høre, at det er præcis det de efterspørger. Fleksibilitet. Alle vores gæster er forskellige og deres ophold på Tjebberupgaard har forskelligt formål, nogle har brug for overnatning i forbindelse med arbejde, nogle skal til familiefest eller koncert og andre har bare brug for at trække stikket, smække benene op og hækle et sæt grydelapper, til lyden af fuglefløjt.
Når det er muligt checker vi jer selv ind, gennemgår vores faciliteter med jer og afdækker jeres ønsker og behov. Vi kan guide til lokale seværdigheder og spisesteder, ud fra jeres specifikke ønsker. Vi tilbyder også en fleksibel morgenmad, hvor vi tilpasser til jeres ønsker. Nogle ønsker et stort brunchbord, andre bare en hjemmebagt bolle, og en kop kaffe to-go. Vi kan også lave både vegetarisk, laktosefrit eller undlade forskellige allergener, vi behøver blot at vide det på forhånd. Vi har ingen faste morgenmads-tider, vi serverer når det passer jer. og så kan I snooze helt til kl. 12, hvor I senest skal tjekke ud.
I haven har vi en hønseflok, som hjælper os med at gøde haven, de levere også friske øko æg til morgenmaden og hvis der er rester fra jeres morgenmad, blilver de fordelt imellem hunden og hønsene. På den måde har vi intet madspild, men vi kalder det ikke noget fancy, som de gør på de store hoteller. Vi rationerer heller ikke jeres håndklædebrug, i miljøets tegn, men vi vælger svanemærkede rengøringsprodukter og sparer på både energien og vandet, når vi driver vores B&B.

